Abstract
Hensigten med denne opgave er at undersøge hvordan science centre i Norge og i Danmark tilrettelægger for skolebesøg. Fokus er på science centrenes egne erfaringer og tanker omkring det at tilrettelægge for at lærerne kan bruge dem som læringsarenaer for deres elever. En væsentlig del af science centrenes virksomhed er rettet mod skolerne, men forskningen indenfor dette område er noget begrænset, specielt gælder dette i Norge, men også delvis i Danmark. Målet er derfor at give en deskriptiv belysning og udvikle en række kategorier som tilsammen kan bidrage til en mere systematisk og detaljeret refleksion omkring science centrenes forskellige tilgange til skolerne.
Opgaven har følgende problemstilling: Hvordan tilrettelægger science centre for at lærere kan bruge dem som læringsarenaer for deres elever i forbindelse med skolebesøg?
Til grund for opgaven er et konstruktivistisk læringsperspektiv, og en antagelse om at elever får størst mulig udbytte af et besøg på et science center hvis oplægget er integreret i undervisningen på skolen. Derfor er problemstillingen delt i tre forskningsspørgsmål som fokuserer på henholdsvis mål med besøget, for- og efterarbejde samt rollefordeling mellem guide og lærer.
For at samle science centrenes egne erfaringer og oplevelser, er der i studiet benyttet en kvalitativ, fænomenologisk interviewundersøgelse. Fire science centre deltog, tre norske og et dansk. Dataene er samlet ind ved hjælp af semistrukturerede interviews, og analyseret ved ad hoc meningsgenerering.
Fundene viser at centrene, på trods af forskellige rammebetingelser i form af besøgstal, opland og økonomi, benytter en række sammenfaldende tilgange til at tilrettelægge for skolebesøg. Centrene knytter alle deres oplæg op mod læreplanen for skolen, og har også mål om at give eleverne inspirerende og motiverende oplevelser med naturvidenskabelige fænomener og principper. Alle centrene vægtlægger vigtigheden af for- og efterarbejde og de baserer stort set deres oplæg på den samme rollefordeling mellem guide og lærer.
Fundene viser imidlertid også kontraster, både imellem centrene såvel som indenfor det enkelte center. Specielt skiller oplæggene sig ved hvordan og hvor direkte der bliver kommunikeret med lærerne, og hvor specifik og konkret støtte som centrene kommunikerer til lærerne gennem målformuleringer, råd og ideer.
I tillæg viser fundene at centrene giver udtryk for forskellige ønsker til hvorvidt de håber læreren skal være medierende for eleverne undervejs i besøget, eller om de hellere håber at læreren skal deltage i oplægget på niveau med eleverne.
Fundene viser en lille variation omkring hvor meget centrene åbner for dialog og lærerpåvirkning i forbindelse med det enkelte besøg. Dataene indikerer dog at rammefaktorerne begrænser dialogen betydeligt, og at oplæggene derfor generelt bliver udviklet med et mål om at de skal passe til flest mulige klasser og flest mulige besøgsagendaer.
Mange små, men interessante forskelligheder er kommet frem i denne undersøgelse. Jeg ønsker gennem denne opgave at løfte ideerne frem og forhåbentlig inspirere til refleksion over tilgangene og deling af erfaringer mellem science centrene.