Skjul metadata

dc.date.accessioned2013-03-12T13:15:15Z
dc.date.available2013-03-12T13:15:15Z
dc.date.issued2011en_US
dc.date.submitted2011-05-30en_US
dc.identifier.citationHenriksen, Jeanne Maria Holm. Han sætter pris på sin krop?. Masteroppgave, University of Oslo, 2011en_US
dc.identifier.urihttp://hdl.handle.net/10852/31424
dc.description.abstractProstitution handler om krop og sex, og prostitution kan derfor ses som en kropslig handling. Det traditionelle syn på prostitution forbindes ofte med kvinder, men mænd kan også sælge sex, som opgavetitlen antyder. Titlen illustrerer en dobbelthed ved at kroppen kan ses som et salgsobjekt, samtidig som kroppen er forbundet med oplevelse og følelser. Spørgsmålstegnet indikerer at det ikke nødvendigvis er givet hvilke følelser som opleves i mandlig prostitution. Selvom mandlig prostitution er mindre synlig og kundskab om fænomenet virker mangelfuld, eksisterer fænomenet. Samfundets forståelse af oplevelse knyttet til prostitution minder om Descartes’ dualistiske perspektiv, som beskriver at mennesket kan skille mellem krop og følelser. Perspektivet gør det mulig at forstå prostitution som at sælge sin krop uden at måtte sælge sine følelser. I et kropsfænomenologisk perspektiv vil mennesket både have en krop og være en krop og skillet mellem krop og følelser derfor ikke en mulighed. I denne opgave tematiseres følgende problemstilling: ”Hvordan kan et kropsfænomenologisk perspektiv bidrage til at belyse oplevelse af mandlig prostitution?” Opgaven er et kvalitativt teoretisk og filosofisk studie af mandlig prostitution. Det kropsfænomenologiske perspektiv skal ses som en specialpædagogisk tilnærmelse til fænomenet og belyses ved Merleau-Pontys kropsfænomenologiske teori og filosofi. Merleau-Ponty betegnes som kroppens filosof og beskriver menneskets eksistens som en kropslig væren-i-verden. I tillæg eksemplificeres hvordan fænomenologisk metode kan bidrage til at belyse oplevelse af mandlig prostitution i det kropsfænomenologiske perspektiv ved et fænomenologisk interview med en mandlig prostitueret, som har hensigten at beskrive interviewpersonens oplevelse på en måde som indfanger helheden i oplevelsen af verden. Interviewet har bidraget til tematisering af to underproblemstillinger, og den første lyder som følgende: ”Hvordan kan kropsfænomenologien bidrage til at problematisere et dualistisk perspektiv på præmisser i mandlig prostitution?”. I et dualistisk perspektiv beskrives at prostituerede beskytter sig emotionelt ved beskyttelsesstrategier, som skiller mellem prostitutionssex uden følelser og privatsex med følelser. Dette syn forudsætter at mennesket kan skille krop og følelser og således beskytte subjektet ved objektivering af kroppen. Med passivitet som udgangspunkt og eksempel på en præmis og beskyttelsesstrategi drøftes hvordan mandlig prostitution kan opleves i lyset af kropfænomenologien. I det kropsfænomenologiske perspektiv vil den mandlige prostitueredes oplevelse være forankret i kroppen i verden både som et objekt og subjekt. Perspektivet muliggør således ikke et skille mellem krop og følelser, hvilket medfører at mandlige prostituerede enten ikke kan beskytte sig emotionelt, beskytter sig på andre måder eller ikke har brug for beskyttelse. Interviewpersonen skaber mening med at gå på kompromis med sine præmisser i sit sexsalg afhængig af kontekst. Desuden har han et andet indhold af prostitutionssex end det som traditionelt forbindes med prostitution. Prostitutionssex beskrives som præget af større grad af gensidighed og deltagelse, hvilket belyser at skillet mellem prostitutionssex og privatsex tilsløres af kontekstafhængighed og derfor bliver vanskelig at opretholde. Den anden underproblemstilling lyder således: ”Hvordan kan samfundets holdninger til mandlig prostitution udfordres i lyset af et kropsfænomenologisk perspektiv?”. Samfundets holdninger vil påvirke mandlig prostitueredes oplevelser, fordi mennesket eksisterer i verden og ikke kan ses løsrevet fra samfund, kultur og kontekst. Lovgivning, fordomme og tabuer er måder samfundet reflekterer holdninger til mandlig prostitution, som beskrives som usynlig, stigmatiseret og anonym som mulige konsekvenser af holdningerne. Påvirkningen mellem individ og samfund ses som gensidig og den mandlige prostituerede kan derfor påvirke samfundets holdninger ved at fortælle om sine oplevelser, men den mandlige prostituerede befinder sig i en allerede social verden og omgives af begreber med disponible betydninger. Det traditionelle perspektiv forudsætter at prostituerede har behov for at beskytte sig emotionelt og samfundets forståelse af mandlige prostitueredes oplevelse påvirkes af dette syn. Påvirkning af holdninger i samfundet er således dobbeltsidig, og hvis mandlig prostitution skal kunne belyses ud fra feltets mangefold og kompleksitet, må en indstillingsændring derfor også være dobbeltsidig. Det kropsfænomenologiske perspektiv kan bidrage med at belyse oplevelse af mandlig prostitution gennem problematisering af det dualistiske perspektiv for at illustrere forholdet mellem subjekt og objekt i menneskets oplevelse. Desuden kan perspektivet bidrage med at udfordre samfundets holdninger til mandlig prostitution ved at belyse oplevelsers relativitet og kontekstafhængighed for at muliggøre en indstillingsændring til prostitution og prostitutionsbegrebet. I det kropsfænomenologiske perspektiv vil mandlige prostituerede føle og opleve mere i prostitutionen end tidligere beskrevet, men spørgsmålet er om samfundet er indstillet på at høre at prostitution kan opleves som noget andet end ubehageligt?nor
dc.language.isodanen_US
dc.titleHan sætter pris på sin krop? : mandlig prostitution i et kropsfænomenologisk perspektiven_US
dc.typeMaster thesisen_US
dc.date.updated2011-09-09en_US
dc.creator.authorHenriksen, Jeanne Maria Holmen_US
dc.subject.nsiVDP::282en_US
dc.identifier.bibliographiccitationinfo:ofi/fmt:kev:mtx:ctx&ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info:ofi/fmt:kev:mtx:dissertation&rft.au=Henriksen, Jeanne Maria Holm&rft.title=Han sætter pris på sin krop?&rft.inst=University of Oslo&rft.date=2011&rft.degree=Masteroppgaveen_US
dc.identifier.urnURN:NBN:no-27936en_US
dc.type.documentMasteroppgaveen_US
dc.identifier.duo126696en_US
dc.contributor.supervisorJanicke, H. Stray, Øystein M. Weeen_US
dc.identifier.bibsys114243530en_US
dc.identifier.fulltextFulltext https://www.duo.uio.no/bitstream/handle/10852/31424/2/MasteropgavexPDFx3.pdf


Tilhørende fil(er)

Finnes i følgende samling

Skjul metadata