Hide metadata

dc.date.accessioned2013-03-12T09:31:56Z
dc.date.available2013-03-12T09:31:56Z
dc.date.issued2005en_US
dc.date.submitted2005-02-04en_US
dc.identifier.citationAkselvoll, Maria Ørskov. Karriere eller familie? . Hovedoppgave, University of Oslo, 2005en_US
dc.identifier.urihttp://hdl.handle.net/10852/15469
dc.description.abstractSammendrag: I de senere år har der i politik og i næringsliv, såvel som i samfundet generelt, været et øgende fokus på kvindelige ledere (og manglen på samme). Det store spørgsmål har været hvorfor der trods mange år med yrkesaktive mødre og ligestillingsfremskridt, fortsat er så få kvindelige ledere (og særligt topledere) i Norge. I debatten står moderskabet centralt; det faktum at kvinder ofte også er mødre, og at de generelt set fortsat er hovedansvarlige for børneomsorg og husarbejde, er af betydning for deres valg vedrørende arbejdsmarkedsdeltagelse. Af betydning er også moderskabsideologier, hvorfor dette begreb står centralt i opgaven. Historisk set har moderskabsideologier ændret sig i samspil med kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse; således opstod der på 1950-tallet, hvor kernefamilien med den mandlige forsørger havde sin storhedstid, en dominant moderskabsideologi hvor moderskabet ansås at være kvinders vigtigste livsopgave. Flere forfattere (bl.a. Elvin-Nowak 1999, Hughes 2002) siger at selvom der i dag er mange måder at udforme moderskabet på, så har moderskabsideologien fra 1950-tallet fortsat har et godt greb selv på moderne kvinder, og at den på flere måder udgør en væsentlig forhindring for kvinder som ønsker at kombinere en karriere med familieliv. F.eks. påstår Elvin-Nowak (1999) at dette forældede ideal om altid nærværende mødre, fører til at kvinder i dag plages af dårlig samvittighed overfor deres børn, fordi deres yrkesaktivitet hindrer dem i at leve op til idealet. En anden forhindring hævdes at være et arbejdsmarked der fortsat hviler på en forudsætning om en mandlig arbejdstager uden familieforpligtelser. Ifølge Drake (2001) mangler vi forskning og kundskab på området om kvinders kombinering af familie og karriere. At forbedre forståelsen af livsstilen til de kvinder som forener småbarnsansvar med en lederstilling, kan bidrage til at vi kan få øget indsigt i hvorfor der ikke er flere kvinder pr. i dag, som gør det, og på sigt forbedre vilkårene for at kombinere karriere og familie. Derfor har jeg i denne opgave valgt at undersøge hvordan ti kvindelige ledere kombinerer karriere og familie. Det teoretiske udgangspunkt for opgaven er en socialkonstruktivistisk forståelse af moderskabet sådan som det bl.a. defineres af Glenn (1994), hvilket betyder at jeg primært ser på moderskabet som som socialt konstrueret, hvor indholdet i moderskabet varierer alt efter tid, kultur og social kontekst, på samme måde som man i dag ofte ser på køn indenfor samfundsvidenskaben (uden at jeg af den grund udelukker biologiske aspekter). Jeg har ønsket at belyse hvordan nogle af de kvinder som både er småbarnsmødre og sidder i lederstillinger klarer at forene to så krævende roller, som let kan komme i konflikt med hinanden, for på den måde at undersøge noget af det som i dag kræves af småbørnsmødre som også gør karriere. Gennem kvalitative interviews er kvinderne i undersøgelsen bl.a. blevet spurgt om deres organisation af hverdagslivet, om deres vurdering af fordele og ulemper ved livsstilen, om deres opfattelse af hvordan en god mor bør være, om hvilken slags mor de selv mener de er, om deres ægtefællers deltagelse, om moderskabets indflydelse på karrieren og omvendt, om deres oplevelser med dårlig samvittighed, og om næringslivets vilkår for småbørnsmødre som ønsker at gøre karriere. Materialet viser at kvinderne anvender forskellige strategier, både i hverdagslivet og i arbejdslivet, som hjælper dem til at kunne kombinere. Hyppigt brugte strategier i hverdagslivet er f.eks. at købe sig hjælp i hjemmet og at planlægge ugens gang nøje, mens hyppigt brugte strategier i arbejdslivet er at være god til at prioritere det som er vigtigst og at nedtone familiære forpligtelser overfor kolleger. Generelt lægger kvinderne ikke skjul på at det er ganske krævende at kombinere en lederstilling med et familieliv, ikke mindst fordi kulturen i næringslivet ikke er familievenlig nok, men de betoner alligevel at det er fuldt muligt, hvis bare man selv ønsker det. En hovedkonklusion i undersøgelsen er at en vigtig egenskab at have for at kunne klare livsstilen, synes at være evnen til at kunne se muligheder i stedet for begrænsninger, dvs. en positiv indstilling til at mestre udfordringer. En sådan livsholdning synes at indebære at man nedtoner negative følelser, fordi de er ukonstruktive, hvilket jeg stiller mig kritisk til om egentlig lader sig gøre på længere sigt, samt stiller spørgsmålstegn ved hvilke konsekvenser det kan få for disse kvinder.nor
dc.language.isodanen_US
dc.titleKarriere eller familie? : ja tak, begge dele! : en kvalitativ undersøgelse af hvordan kvindelige ledere kombinerer karriere og moderskaben_US
dc.typeMaster thesisen_US
dc.date.updated2005-10-24en_US
dc.creator.authorAkselvoll, Maria Ørskoven_US
dc.subject.nsiVDP::220en_US
dc.identifier.bibliographiccitationinfo:ofi/fmt:kev:mtx:ctx&ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info:ofi/fmt:kev:mtx:dissertation&rft.au=Akselvoll, Maria Ørskov&rft.title=Karriere eller familie? &rft.inst=University of Oslo&rft.date=2005&rft.degree=Hovedoppgaveen_US
dc.identifier.urnURN:NBN:no-11217en_US
dc.type.documentHovedoppgaveen_US
dc.identifier.duo24399en_US
dc.contributor.supervisorTone Schou Wetlesen og Gunn Elisabeth Birkelunden_US
dc.identifier.bibsys05188982xen_US
dc.identifier.fulltextFulltext https://www.duo.uio.no/bitstream/handle/10852/15469/1/karriere.pdf
dc.identifier.fulltextFulltext https://www.duo.uio.no/bitstream/handle/10852/15469/2/karriere.pdf


Files in this item

Appears in the following Collection

Hide metadata